Ja ok, det er måske nok en liige drastisk overskrift på en ellers begivenhedsløs rejse.
I skrivende stund sidder jeg i Hong Kong og forsøger at slå den sidste time ihjel, indtil jeg kan komme videre mod Hanoi.
Det var sådan ca. halvvejs over Kina i 13000 meters højde (eller lignende) at det egenlig dæmrede for mig at denne gang er det med en enkeltbillet i hånden. Hvis det skal holdes i militært jargon så var den "usynlige" linje hvor man går på´lige meget hvad nået'. Jubiiii siger jeg bare.
I Tyskland af alle steder var jeg selvfølgelig ved at blive splittet i atomer fordi jeg havde en gammel zippo i rygsækken... det må manåbenbart ikke, men da den var absolut tørlagt fik jeg allernådigst lov til at komme igennem med en løftet pegefinger. Det ville egentlig også have været temmelig ærgerlig hvis jeg skulle have afleveret den Z jeg fik i Bosnien på sikkerhedstjekket.
Der kommer mere fra mig nå jeg er landet og har fundet mine "fødder".
Jeres Kimmo
5 kommentarer:
Dumme tyskere, sådan at lade dig gå. Der røg vores sidste chance for at beholde dig herhjemme i DK :-)
Men det er rart at høre at du er godt undervejs.
mvh
Jesper Daugbjerg
Har vist stadig ikke helt forstået du er i Vietnam! Var ved at ringe til dig fordi jeg gik rundt nede i byen:) Håber det går godt! Vi snakkes ved vietnameser!
Ej men for fanden.. Hvorfor gider den nu ikke sende. Man skal oprette sig og alt mulig! Argh!!
Nåååå okay... Det var jo nemt nok...:)
Hov.. det er Jannie der skriver..:) Ha ha ha. Og det var så sidste gang jeg gjorde det!!! Næste gang bliver på mail;)
Jeg kender godt den der fornemmelse... Havde den selv i Juni da jeg flyttede herned.
Det skal nok gaa. :)
Send en kommentar